Bøf med løg uden bøf og med tilbehør à la Relæ

Retten og dets tilbehør er inspireret af en gourmet-oplevelse på Relæ. Aldrig har jeg fået så god bøf med løg uden bøf. Tilbehøret i form af skorzonerrødder kommer i en udgave, der virkelig fremhæver smagen af denne helt særlige rod. Retten kan laves med andre svampe og andre rødder.

Til to personer koger du en håndfuld jomfru-byg, kernespelt eller lignende som beskrevet på pakken.

Imens skræller du to-tre skorzonerrødder per mand (alt efter størrelse på rødder og mænd), halverer og damper 4-5 minutter (hvis du koger dem, bliver de lidt mere vandede). Steges efterfølgende sprøde og brune på en pande i neutral olie. Salt og peber på.

Som sovs til rødderne varmer du en dl vand op til 50 grader i en gryde og tilsætter 100g revet, tør og salt får- eller gede-ost. Tilsæt en spsk smør. Blend med en stavblender til sovsen er lind. Juster med mere ost, hvis sovsen er for tynd. Hold varm på de 50 grader.

Nu kommer bøffen: Du skal bruge en god håndfuld soignerede enokisvampe per mand (helst i én stor ‘klump’ per mand). Smelt 25g smør per mand en en gryde, der kan holde svampene relativt oprejst. Tilsæt et halvt finthakket skalotteløg og ditto hvidløg per mand til smøret. Når løgstykkerne er blevet klare uden at tage farve, sætter du forsigt enokisvampene ned i gryden. Salt og peber drysses på. Låg på. Svampene skal nu sautere til bunden er sprød og gylden, og toppen er lun uden at være slatten. Øs smør fra bunden af gryden over svampene med en ske nogle gange undervejs.

Nu er vi tæt på.

Hæld vandet fra kernerne og bring i kog med en halv dl hvidvin eller Noilly Prat og 5-10 blade finthakket salvie. Tag af varmen og rør 25g smør i samt en god klat rygeost per mand. Kernerne skal være cremede som en risotto. Tilsæt evt mere rygeost/smør. Smag til med salt og peber.

Hver tallerken deles i tre zoner i dit hoved. I første zone hælder du kernerne og drysser med finthakket purløg. I anden zone lægger du bjælkerne og skorzonerrod og hælder sovs over. Drys evt med lidt finthakket bred persille. I tredje zone sætter du svampene og hælder løgsovsen fra bunden af gryden over.

Velbekomme!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s