Rabarber og vanilleis

Dagen før eller dagen før dagen før eller…, varmer du en halv liter økologisk fløde og ditto sødmælk op til kogepunktet og tilsætter seks æggeblommer fra en glad høne, der er pisket med en god håndfuld sukker, ved at hælde lidt af den varme væske over i den kolde og vice versa. Tilsæt korn og stang fra 1/3 af en god vanillestang (skal koste omkring 40-50 kroner – til gengæld smager den vidunderligt, og du skal bruge meget mindre af den). Er du indstillet på at lave rigtig god is, tilsætter du en spsk skummetmælkspulver, som er med til at stabilisere isen. Mælkeblandingen varmes nu op igen til 80 grader C under piskning. Smag blandingen til med sukker – den skal være sød. Massen køler af natten over i køleskabet (og får vanillesmag) og køres på ismaskine 4 timer før brug.

På dagen tager du til seks-otte mand et kilo rabarber og snitter i lillefinger-tykke stykker. Kommes i en gryde med et par dl vand og en kæmpe sjat sukker. Koges op uden at røre i indholdet af gryden. Hvis blandingen ikke er sød, tilsættes mere sukker. Afkøl.

Smør et ovnfad med et tykt lag blødt smør, og kom forsigtigt rabarberstykkerne uden væske over i fadet. Væsken er hjemmelavet rabarbersaftevand som sidegevinst. Riv 200-300g marcipan over rabarberne og bag i 190 graders varmluft, til marcipanen er gylden.

Rarbarberkagen spises lun eller kold med vanilleisen.

Velbekomme!

One thought on “Rabarber og vanilleis

  1. Pingback: Kan Bill Gates lide rigtige rabarber? | Husk at spise kød

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s