Pizza med rosenkål – I can’t believe it ain’t meat pie

Når du har spist denne pizza, sidder du ikke og savner en slice med kød. Hvis du er rosenkålsjomfru, er denne ‘pie’ den bedste måde at komme til at elske rosenkål på.

24 timer før: til 2-3 personer hælder du 200 g hvedemel (med proteinindhold over 11 g per 100 g), 50 g rugmel eller grov hvedemel,  5 g gær, 1 tsk groft salt og 1,5 dl vand i skålen til din køkkenmaskine og giver den 10-15 min på lidt hurtigere en langsom med dejkrogen. Dejen skal være let fedtet og smidig, når du trykker en lille klump mellem tommel og pegefinger og skiller dem ad. Juster med vand/hvedemel, så du når det resultat. Skrabes over i en skål af den dobbelte størrelse af dejen, der ‘filmes’ (med film), og sættes i køleskabet.

1 time og 15 før du vil spise pizza, tager du dejen samt 2 kugler bøffelmozzarella ud af køleskabet, så begge elementer kan varme lidt op. 40 min før du vil spise pizza, sætter du ovnen til fuld skrue med over-undervarme.

Så strimler du 2 store løg og hælder op i en pande beklædt med en god sjat olivenolie, der står på laveste blus. Du er nu i gang med at lave det hemmelige kryderi, som alle dygtige italienske husmødre og græske løgsuppe-eksperter sværger til: bløde løg, der har afgivet det meste af deres væske uden at tage farve. Tilsæt salt og peber til den søde og fyldige løgmasse.

Imens løgene langsomt men sikkert bliver til mums (det skal tage 10-20 min), rengør du 20-25 rosenkål (det passer cirka med en pose eller en lille stok) ved at fjerne de grimme yderblade. Lægges i et lag i en pande og dampes 5 min med lidt vand i bunden (Harold McGee plæderer for at halvere rosenkålene inden de dampes for mere effektivt at reducere bitterstofferne, som er mest koncentrerede i midten af rosenkålen. Prøv det, hvis du synes, din første rosenkålspizza var for bitter).

Når rosenkålene er kølet så meget af, at du kan skive hver i 3-4 skiver uden at brænde dig, gør du det. Kommes over i løgpanden, som tilsættes 2 fed ikke-kinesisk hakket hvidløg, evt mere olie, saften fra en citron, et 2-tændstikæske-størrelse-stykke revet parmesanost, salt og friskkværnet peber.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Form den til en tynd pizzabund, der er på størrelse med en bradepande, det bedste du har lært med enten hænder, pind eller kagerulle. Op i bradepanden, på med rosenkålsfyldet helt ud til kanterne, på med skiver af mozzarella. På med lidt mere olie, hvis du var for nærig før. Bages 10-15 min på nederste rille til den ligner en færdig pizza.

Velbekomme!

One thought on “Pizza med rosenkål – I can’t believe it ain’t meat pie

  1. Pingback: Ros en kål « Husk at spise kød

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s